onsdag den 30. september 2015

Midt i livet- tanker/følelser

At være i livet
Uden at være der
At tro jeg er i livet
Uden at være der
At være i livet
Og føle sig ensom
At være ensom midt i livet
Og føle jeg ikke lever
Men jeg er her jo
Egentlig uden at mærke det
Uden at føle fællesskab
Mere en glemsel
Øjeblikke i livet
Tager jeg med mig
Uden at vide det bare er øjeblikke
At føle fællesskab i et øjeblik
Flere gange uden sammenhæng
Med følelsen af at være væk
Være en anden og ikke mig
Er som ikke at leve
Og som at være i et ensomt øjeblik
Der er evindelig hele tiden…..


Af, Käthe Ejlerskov

onsdag den 23. september 2015

Fra nat til dag og dag til nat...



At vågne om morgenen og vide at natten bragte så mange tanker, som skabte så meget uro, at natten blev en nat med vendinger, nattetisseri, og flere dyne-af -og-på  tider samt kikken på klokken... lytte til vinden udenfor og sukke over natten snart er slut uden nye energi til den nye dag....

Der sker så mange ting i hverdagen og nogen gange er der mange valg at tage... og tog vi nu det rigtige valg.... vælger vi det rigtige valg og kan vi tage de konsekvenser der kommer.. for ved ethvert valg er der en konsekvens.. og kan vi tage det.....

Jeg har været slave af dårlige, korte, triste og stressende nætter... nætter med hjertebanken, angst hvor jeg var sikker på jeg døde....., tudende nætter... vrede nætter med knyttede hænder og tær... fosterstilling og mere: en ny dag truer..... end dejlig dag.....

Du kan gøre noget andet..... hvis du har det lidt som jeg har haft det...

Min indstilling til dagen der er gået skal være TAK FOR EN DEJLIG DAG... fordi selvom dagen kan have bragt mig triste og kedelige ting så skal jeg vælge at huske, at det kan jeg også bruge i min livserfaring... jeg tror jo på at det er HER vi kan lære en masse om os selv....og hvorfor kom denne kedelige ting mig nu, kan jeg så spørge mig selv om.... og jeg er jo sikker på at der er en mening med det hele... vi ved det bare ikke... og skal heller ikke vide det... MEN som udgangspunkt siger jeg TAK FOR EN DEJLIG DAG...

Mens jeg ligger der i mørket, uden mobilen eller pcen i soveværelset, og ingen tv..... takker jeg for dagen.... og de ting der kom til at fylde fra dagen giver jeg slip på... jeg lader tingene få fred og jeg giver mig selv balance som bringer mig en rolig hjerterytme og en dejlig følelse af tilfredshed som igen giver en positiv indslumringsfase....

Så bliver min nat meget bedre....
OG når jeg vågner.... er det 1. jeg siger.... DET ER EN DEJLIG DAG og TAK.. det er inden mine fødder rammer gulvet.... og kommer der tanker inden, smider jeg dem straks væk og smiler for mig selv... DET ER EN GOD DAG... EN DEJLIG DAG... og jeg kan udvide den lidt med, DET BLIVER SPÆNDENDE HVAD DER SKER IDAG.....

Min oplevelse af at forandre mine tanker og bevidst skabe andre tanker giver mig en dejlig dag og ofte meget bedre end jeg egentligt havde tænkt dem.....
SÅ når jeg går i seng efter en dejlig dag siger jeg TAK flere gange i mørket... og jeg kommer til at smile.... jeg kan føle smilet indeni mig og her VED jeg at jeg gjorde en stor forskel for mig selv... og de mennesker jeg møder på min vej....

Så prøv nu selv..... vær bevidst om det.... og mærk så forskellen....

Bare sig TAK.... TAK...

Smiler... TAK


søndag den 20. september 2015

Hvad skal det til for....

Er vel en tanke vi kan få mere eller mindre alle sammen... nogen gange mange gange og andre gange sjælenet....
Hvornår stille vi os dette spørgsmål...

Jeg gør det når ting gør ondt....
Jeg gør det når alt bare er skønt....

Jeg vil så gerne vide HVORFOR det er sådan som det nu lige er.....

Men jeg vil sikkert kun kunne li at vide når ting er gode....

Ingen syntes det er sjovt hvis man venter på noget skidt....
Det tager pusten, gejsten fra os og giver os modløshed og angst....

At glæde sig til noget beriger vores hverdag. Hverdagen kommer til at blive endnu mere dejlig når vi går og glæder os til noget bestemt... Alle disse forventningsfulde tanker som skaber dejlige følelser og bringer endnu flere smil, er dem der gør os det bedste... det er dem der salver os i lykketing..... dem der bringer endnu flere gode ting til os.... flere herlige oplevelser..... (jeg tænker ikke på penge)... men følelsernes forbløffende kraft er dem der driver os.... når vi bevidst kan skabe en lykkerus ud af ingenting kan vi forvandle vores liv til det vi drømmer om.... tilstanden kan jeg sammenligne med bobler i årerne..... så ved man at det er den rigtige vej man er på og skal fortsætte....

Så næste gang vi tænker... HVAD SKAL DET TIL FOR...
så overvej om du tænker det i positiv form.... det er nemlig ikke så tit man tænker disse tanker når alt er godt.... det er mest naturligt for mennesker at tænke det i uklare situationer, hvor vi ikke ved hvordan vi skal handle, sige eller gøre...

Men kunne vi blive gode til at tænke det i positiv form... bevidner det, at vi bevidst undre os og gerne vil det bedste... ser det bedste og forsøger at handle udfra det bedste.... ikke bare for os selv, men også for de mennesker vi har en betydning for og omkring...  og BOBLERNE skal du bare huske.... er de der eller er de der ikke..... du bliver faktisk guidet af dit højeste.....

Bare TRO PÅ DET..... Stop op et øjeblik og mærk opmærksomt efter.... BOBLER DET?


lørdag den 19. september 2015

"tag dig sammen" siger de....

Hvem kender ej til denne sætning?

Tag dig sammen......!

Jeg selv har stiftet bekendtskab med den allerede fra barns ben.. en rigtig "ørehænger" kan man vel godt sige....

Som menneske har vi jo en opfattelse af hvordan, hvornår og hvorfor ting skal gøres... i hvilken rækkefølge og i hvilket tempo....
Vi gør det i situationen uden viden om det andet menneskes "væren" i dette nuet...
Vi har kun tanke for vores behov, arbejde eller følelse for det vi ønsker lige her og NU... vi er os... et enkelt menneske... og de andre er de andre.... de er dem.... hver for sig... mennesker som DU OG JEG....

Ingen ved hvordan det er at være DIG...
Ingen ved hvor du kommer fra...
Ingen ved hvad din "rygsæk" er fyldt op med....
Ingen ved om du fik din søvn i nat...
Ingen ved om du har smerter....
Ingen ved om din partner og du har det godt....
Ingen ved om du smiler trods tristhed og stress....
KUN DU VED DET....

Når vi møder mennesker på vores vej, modtager vi deres stemninger og ord, alt efter hvordan vi har det indeni.Hvis vi er stressede kan vi reagere vredt. Ked af det, med at bryde sammen.... vred, ved at eksplodere... OG de andre aner ikke hvorfor du reagerer sådan.....
De fleste vil vende sig og gøre noget andet.... de vil tanke deres tanker for den reaktion de lige modtog og de vil huske dig for den.... Måske vil dem der oplevede din reaktion, tale om dig bag din ryg og du vil tænke på det i lang tid her efter... måske vil du få svært ved at se dem i øjnene... du vil føle dig dum, mindre end de andre og utilregnelig i de andres øjne, samt alle de tanker du kan få ved din bevidsthed om "de gik da du reagerede"

Mennesker har brug for at sige hvordan de har det.... de ved det bare ikke....
mennesker kunne have en kæmpe gevinst i at fortælle hvor de lige er..... HVIS de har noget de "går med".... de ville kunne opleve at deres tætteste tager sig tid til samvær.... kollegerne ville måske smile lidt ekstra for at vise forståelse....  nogen ville endda spørge om de kunne være behjælpelige....
MEN  mange mennesker fortæller ej hvordan de har det. Nogen gange kommer man så til at reagere, måske ikke på jobbet, men så på konen, kærsten, manden, vennen eller ekspedienten i NETTO...

Det er slet ikke så vigtigt at holde på den facade.... en som jeg, ved, at facaden kun er et skalkeskjul, som jeg selv har haft brugt i vid udstrækning... kan stadig finde på det faktisk for nogen gange vil jeg gerne "passe på mig selv" siger jeg som undskyldning for ikke at være helt tilstede....

Når vi mærker de ting/situationer hvor vi bare ikke rummer mere og reagerer SÅ HUSKER VI SÆTNINGEN..... TAG DIG SAMMEN....

Men jeg siger dig....  for at komme helt derud hvor de siger du skal tage dig sammen..... DER er du allerede gået for langt alene.... du skulle have taget en hånd et sted.... hos din nærmeste om det er din kone mand kæreste eller ven eller kollega.... SÅ TAG HÅNDEN..... 

Jeg vil sige dig... du er modig når du tager en hånd.... den modigste fordi du erkender du har behov for noget.... og du gør dig selv det bedste overhovedet....

Intet er helt så svært når man er 2 der bær.... OG ingen er alene....

MEN siger de stadig du skal tage dig sammen... så vid de ingen kendskab har til dit inderste og derfor ingen berettigelse har for deres sætning.
Tilgiv dem deres manglende viden for dette sted..... og vid de jo bare undre sig uden at se indad selv.... fordi DE ikke lige står hvor du står nu.....

Og tankerne er altid værre end virkeligheden..... JEG VED DET... TRO MIG....

Så ræk bare hånden ud... jeg lover der er 1 der tager dig i hånden.....

Du er DIG og du er aldrig alene....

fredag den 18. september 2015

Familien i familien

Alle familier er forskellige.... helt ligesom MENNESKET er det.... alle familier har deres....
Familier der kalder sig FAMILIE.... familier der slet ikke taler sammen.... familier der kun har small-talk.... familier der måske ses 1 gang om året, hvis de er heldige.....familier der slet ikke taler sammen overhovedet og som aldrig kunne drømme om at tage en kontakt.... om så det der gjorde udfaldet til aldrig mere at ses, ikke længere kan huskes.....
Vi kan i vores familier være små familier hver for sig.... vi holder alt indenfor vores egen familie og den store fælles familie, er nogen vi kommer fra.... fra tidernes morgen.... 
Vi hygger os i familien når vi er samlet og når vi går hjem igen er vi egen familie igen....
Hvad dine, mine, vores og jeres børn foretager jer, er ikke familiens anliggende.... det er kun vores lille familie der skal vide noget om det.... vi ønsker ej at udgive vores væsens trin gennem livet, vi vil hellere se om de andre kan klare det selv....
Vi spørger heller ikke ind til det hos familien.... for det giver jo unægtelig spørgsmål til en selv og sin lille familie.... og børnene i den lille familie har kun de voksne at lære af og at lytte til.... så resten af familien er bare nogen vi er født ind til... de er der bare.... og vi ser dem bare fordi det nu en gang er sådan man gør det... til fødselsdage, højtider og i de værste "ikkegembare" situationer..... dem vi ikke kan gemmes... dem der står lysende klare og aldrig vil kunne blive overset eller ikke talt om...

Familier er mange ting.... de bedste familier... kan have deres gemte og forsøgt glemt sager, som en dag alligevel vil springe op foran og indhente enhver.... og man bliver voldsomt forskrækket og skræmt....
Familier som bryster sig af at kunne det hele og ofte for det halve bare man har gode aftaler omkring sig....
Familier der falder fuldstændig sammen fordi en brik blik fjernet og nu må opleve at deres Familie kun hang sammen i en illusion.... chokeret står man tilbage....

Familier der har så travlt at de kun lige klarer hverdagen og alt det der ligger til grund for en god familie.... preller væk.... tiden forsvinder og samtalerne omkring middagsbordet bliver ikketilstedeværende... for alle har travlt og ingen har længere tid til at lytte og tage sig af....

Familien ser på andre familier... vi spejler os i de andre.... og vi dømmer dem udfra hvad de kan præstere i det NU vi lige oplever dem..... 

Hvorfor er vi en FAMILIE.... vil nogen spørge sig selv..... ligesom JEG kan spørge.....

Hvad er unik ved vores familie.... holder vi sammen... hjælper vi hinanden.... er vi oprigtig interesseret i hinanden.... eller skal det bare se sådan ud for det er sådan vores liv i Danmark i vores familie nu er blevet tænkt et skulle se ud.... hvis vi ser på de andre.....

Alt sammen spørgsmål vi kan stille til hinanden.... i alle familier....
Hvordan er DIN FAMILIE.....  hvad er vigtigheden i din tanke for ordet FAMILIE.... OG er din familie en familie i familien.....som er en del af noget der kun er en slags skal..... for indholdet er væk eller næsten ej tilstedeværende....

Er en familie kun en god familie hvis familien ses og taler sammen....
Er en familie kun god nok hvis de har overskud og tid til hinanden....
Kan man kun have en "rigtig" familie man er fasttømret alle som en....
Kan man kun have en "rigtig" familie hvis man kan tale om alt.....

Som jeg ser det.........
Familier er som MENNESKER af den årsag vi alle i familien ER mennesker. Mennesker er forskellige.... familier er derfor helt forskellige.... ingen i nogen familie er ens.... Ingen skal være ens.... Mennesker har jo hvert deres "træk" og derfor kan nogen lytte, andre tale.... nogen gøre "arbejdet" og andre lave planerne... Nogen græder og andre trøster.... nogen laver højderne som andre bukker under for.... nogen redder andre og andre igen er slet ikkeeksisterende.... Nogen jubler og skaber stemningerne... andre for samtalerne i gang.... nogen gør altid det de altid har gjort og andre vil det nyeste....

Vi finder i hver vores familie de familiemedlemmer vi kan bruge udfra de situationer vi lige nu står i... ellers har vi forhåbentligt en god ven.... For igen... nogen har pludselig ingen familie... eller familien vil ikke have medlemmet....

Jeg tænker at vi som mennesker skal forsøge at finde de mennesker vi trives med, bliver forstået af, oplever med og har følelsen af at være et helt menneske med....
Ingen kan lave om på sin familie... man kan kun lave om på sig selv....

Så har du en familie som er dejlig..... værdsæt den.... sig TAK

Har du en familie der er en familie ved siden af familien.... værdsæt det.... sig TAK

Har du mistet din familie.... forsøg da at foretage dig alt hvad der beriger dit indre til glæde for dig selv for derigennem vil du møde nye mennesker der en dag pludselig vil give dig oplevelsen af at være din familie på et andet men herligt plan.... sig TAK

Har du en familie du bare ER i og holder meget af, som kan give dig mange spekulationer af både det gode og mindre gode.... så giv dem et ekstra smil og vid at vi bare er mennesker alle sammen som dybest set vil hinanden det bedste... nogen gange ved vi bare ikke lige hvordan vi skal vise det....  eller sige det.... men trøst dig med at de er lige så "kejtede" på deres måde som du på din.... sig TAK

At have en familie man slet ikke har kontakt med er en familie der er HVERT sit STED... og måske med tiden kan man vokse sig tættere på hinanden.... og her må man huske at gennem sorg, lærer vi en masse om os selv.... for efter sorgen kommer vreden, og I VERDEN kommer HVORFOR....... Her kan vi som menneske handle på vreden... og med tiden lægger vreden sig.... og måske lærer vi at tilgive..
Vi kan lære at det at TILGIVE bringer os en følelse af, at det er OKAY... og når det er OKAY... så kan vi leve igen... også selvom det nu er uden familien.... 
Tilgivelse er en form for harmoni i sjælen.... en forståelse af os selv om at vi ikke kan lave andre om.... men vi kan selv gøre en forskel for vores inderste følelse....
SIG SÅ TAK.....

Så familien, også selvom familien er en familie i mange kanstallationer.... så kan vi vælge at være tilstede og i harmoni med os selv.... vi skal ikke være som resten af familien... de skal ikke være som dig eller mig... vi skal være hver vores individ med alt det vi nu har at byde ind med hver især, godt som mindre godt....

Bare sig TAK....

TAK

torsdag den 17. september 2015

Forunderlige sind...

Dagen er atter over mig...
Den 17. September.... nu 2 år siden.... 

At jeg godt har vidst, men lukket af for, at jeg nogen gange "så/ser" "ting" andre ikke lige ser, har den 17. September netop gjort sit indtog..... for nu 2 år siden.... 

At jeg altid har vidst jeg skulle noget bestemt, uden at vide hvad det er/var, gjorde netop denne dag mig opmærksom, på, at jeg ikke bare bilder mig ting ind, men rent faktisk "modtager" besked et eller andet sted fra....

Men det går man jo ikke lige ud og råber op om.....  selvom oplevelsen var så kæmpe stor for mig....

Jeg har skulle komme mig over sorgen ved at miste, "beskeden" før dette og så det at blive ÅBNET på vid gab indefra.... ud til hele verden.... en angstfyldt tanke som blev til en vidunderlig bevidsthed inde i mig.
En bevidsthed jeg idag er vildt Taknemlig over og selvom jeg ikke var tæt på denne vidunderlige pige som hedder Anita (hun er stadig "hedder" for mig) så blev der bundet et så smukt bånd mellem os ingen nogensinde kan bryde..... Hun gav mig bevidstheden om alt det jeg også rummer eller "evner" som jeg hele tiden selv troede jeg havde, men som jo på ingen måde var vist for mig helt klart... for var det bare noget jeg sagde til mig selv alt sammen.... ren indbildning....

Anita bragte mig denne viden helt klart og hvor jeg aldrig mere tvivler på min denne evne....

Jeg fik slået en sløjfe af de smukkeste i livet.... og med det samtidig mærke hver eneste smerte hos de efterladte, uden at kunne gøre noget som helst..... nok det sværeste jeg skulle tage af skridt...
At vide Anita Jublede i hendes smukkeste latter helt ned i hendes mave ved følelsen af at være hvor hun nu er.... Det smukkeste sted noget menneske slet ikke kan forestille sig.... hun jublede som jeg aldrig før har oplevet noget menneske juble..... Alt var så smukt.... så rigtigt alt sammen..... hvor hun var.....

Min sorg var jo også at Anita aldrig nåede at få sit LIV gået på denne jord færdigt... og det er så ubeskriveligt sørgeligt at miste så ungt et menneske på bare 30 år.

Hvordan skulle familien nogen sinde komme sig igen og blive glad igen??

Men mit HVORFOR, fik jeg svar på af præsten til begravelsen...

Alle mennesker der flyver herfra har levet et HELT LIV.... der ER et helt liv.... de bliver født og de dør.... og det er et HELT LIV uanset hvor kort eller langt det må blive...
At denne anskuelse skulle bringe mig en "aha"-oplevelse og gøre mig KLAR og "forstående" over denne situation havde jeg aldrig forestillet mig.... men det bragte mig ro indeni.... trods dyb sorg.

Tankerne var jo.... Får jeg nu besked hver gang der skal "ske" noget? Og skal jeg så igen "vide" hvornår og hvordan uden at kunne gøre en forskel overhovedet... for HVORFOR skal JEG LIGE HAVE DE BESKEDER???

Nu 2 år efter er der kommet flere "ting" til.... jeg er TAKNEMLIG på det højeste plan, men kan samtidig føle mig fuldstændig "udenfor" mængden, fordi jeg ved jeg VED disse ting.....

Idag bringer jeg blomster til Anita.... vores bånd vil aldrig blive brudt....

Du er savnet, elsket og så smuk i dit lys.... vi ses jo... og jeg glæder mig....



Jeg er bare Käthe..... ligesom du er dig.... Et menneske, som du er menneske.... jeg med mit og du med dit..... Og glæd dig nu over der kun er 1 som dig.... DIG! Du behøver aldrig mere være som andre.....

Vi har alle noget vi skal.... ikke alle ved hvad det er de skal..... vi famler os frem nogen gange.... vi føler ingen mening overhovedet når så ungt et menneske "rejser" hjem....

Men det er OS, de efterladte der sørger.... Anita er i lykke, kærlighed og lys og her venter hun på den næste kommer og danser med hende.... for her er ingen tid og rum.... kun et enkelt øjeblik, et sekund.... 
Hos os er det timer, dage uger måneder og år..... så vi har masser at tid til at savne og sørge....
Så hvis vi nu kunne glæde os til gensyn en dag..... så behøver vi ej længere miste troen og håbet...

Mennesker kan sørge hele livet igennem..... de "slukker" deres inderste vidunderlige væsen for at være i det mørke vi oplever at blive hensat til i en sådan stor sorg.....

Hvis bare jeg kunne vise jer det lys der skinner....

Jeg har ihvertfald flere jeg glæder mig usigeligt til at danse med.....

onsdag den 16. september 2015

Gennem fordybelse og eftertanke

Af erfaring og når jeg ser mig omkring.... alle som 1 ad gangen.... ser jeg dem som MENNESKER med ALT hvad de må indeholde.... vi indeholder glæde, sorg, bekymringer, mørke sider, lyse sider.... skam, skyld, mindreværd, lykkerus, kærlighed, had, angst... Ja ALT hvad der er...

Men jeg ser MENNESKER der er født med kærlighed, i kærlighed og jeg ved bare at kærligheden ligger lige i overfladen, men andre ting der kom til i gennem livet får det til at se anderledes ud... det kan få os til at være arrogante, (og så kan jeg ikke stave til jalux), ligesom det kan få os til at være mistroiske, (nånå.. så er den gal igen), men lige derinde under overfladen, som egentlig er lige til at hive af.... ser jeg alt kærligheden og sorgen over ikke turde være sig selv og leve i fuldstændig fred med sig selv.... 


Lige her mærker jeg først en følelse af at sørge med dem i deres væsens øjeblik... men kun for at smile atter og føle glæden ved at vide, DE ER VIDUNDERLIGE MENNESKER, der bare ikke lige ved det endnu... og nogen gange kommer de aldrig til at vide det..... det er HER, jeg så gerne vil ligge et ord ind....


Alt hvad vi er gjort af.... alt hvad vi må indeholde....

Alt hvad vi har gjort gennem livet.... alle vores fejl.....
Alle vores fornedrende tanker og følelser vi har gennemgået......

HAR ALDRIG VÆRET DET VI DRØMTE OM...


Men vi gør ting, ofte, som vi tror de andre gerne vil have at vi gør, så vi kan få en følelse af at være bladt dem de godt kan li..... vores optur er der lige efter vi har gjort dette gode for nogen eller i en sammenhæng af andet, men som tiden går kan vi få følelsen af bare at være "statister" vi bliver skuffede.... vi føler ikke lykke længere tid ad gangen.... og nogen gange leder vi ligefrem efter ting vi kan gøre for andre for at få en god følelse igen.....


Jeg tror på at vi som mennesker går galt i byen alt for ofte.... vi er for optaget af at gøre noget vi egentligt ikke føler os glade ved.... men vi fortsætter....

Men undskylder os selv, de andre og giver andre skylden for at ting ikke hænger sammen for os..... men vi fortsætter.... nogen gange fordi vi ikke vil gøre nogen kede af det.... det er blevet vigtigt at være en del af dem vi er sammen med uden hensyntagen til om vi føler os helt rigtigt placeret... vi fortsætter bare.... dag ind og dag ud....

MEN HVORFOR GØR VI DET....?


Vi er blevet bange for at skille os ud fra mængden.... for er du ikke i mængden, kan du nemt blive "dømt" af mængden... DU TROR DET IHVERTFALD... FOR DU HAR OPLEVET AT SE ANDRE BLIVE DØMT... ELLER HØRT NOGEN DØMME ANDRE.... ELLER DU HUSKER PLUDSELIG AT DU VAR MED TIL AT DØMME ET ANDET MENNESKE....


Jeg tør godt fortælle alle højt og inderligt.... I ER HELT PERFEKTE ALLE SAMMEN.... DER ER BUNKER AF KÆRLIGHED TIL ALLE..... 


Træk det skræmte "lag" af dig..... GIV SLIP PÅ ALT DET DU HOLDER SÅ FAST PÅ FOR IKKE AT BLIVE ULYKKELIG ELLER for ikke at blive en af DEM DER BLIVER DØMT AF MÆNGDEN....


For du er ej lykkelig som du har det nu.... du kan få det bedre... altid.... 


Jeg tør sige dig, at du er lige som alle andre.... der går i ulykkelig følelse.... uanset hvilken årsag du har det i og med....  VÆR BLOT MODIG OG FIND DIN INDRE HARMONI.... 

Alle drømmer om denne tilstand, de taler ikke om den i mængderne..... de flyder bare bare med.... eller ved slet ej at denne vidunderlige tilstand er til stede i dem... lige under "laget"...

Her under dit "lag" lurer det bedste og kærligste du overhovedet kan drømme om..... DIT INDERSTE VÆSEN...


Når du tør give slip.... og du finder kærligheden i dig selv får du aldrig mere brug for at trække dit "lag" ned over dig.... du får aldrig mere brug for at dømme andre og HER oplever du lykken over at være DER hvor du er bevidst om det....


HER ER DIN STØRSTE KÆRLIGHED... OG DEN BLIVER FREDEN OG HARMONIEN I VORES FÆLLES VERDEN EN DAG....


Jeg glæder mig bare.....



tirsdag den 15. september 2015

Hvad med DIG?
Har du det godt idag?
Hvad drømmer du om?
Hvor meget drømmer du om det og er det hver dag?
Føles det som bobler i blodårerne.... så er du rette spor.....
Bare fortsæt dine drømme..... så skal du bare se....
Held og Lykke til dig.....

mandag den 14. september 2015

Ingen kender længere SANDHEDEN

Vi bliver fyldt med informationer, nat som dag, om hvad der sker i Verden..... alle "sager" eller "udsagn" bliver der draget forhastede konklusioner ud af..... og vi er der med det samme... VORES MENING....
Men ingen kender nogen som helst sandheder..... INGEN!
Vi dømmer jo ud fra vores egne erfaringer og sådan som vores liv lige nu og fra barn af blev skruet sammen... følelser.... oplevelser.... og de kan være alt muligt... det er DET der giver os vores MENING.... 
MEN ingen kender denne sandhed.. for der findes INGEN SANDHED... kun hver vores egen sandhed.
Vi går så tit galt i byen når vi dømmer andre.... for vi ved slet ikke hvilke "sko" den "dømte har gået i....
Vi kunne komme så langt længere hvis vi sammen kunne komme til den konklusion, at vi hver især er noget helt særligt og at vi hver især har vores egen sandhed... OG skulle vi komme til en fælles sandhed... må det være at vi er UNIKE, VÆRDIGE og ELSKVÆRDIGE HVER OG EN!
Samt INGEN har ret til at dømme andre!!

Kan vi TILGIVE?
Når valget står i dit tegn.... 
hvad er så dit alternativ?
Hvem vil ej være Glad, smilende, elskelig og heldig?? Ja JEG spørger bare....
For hvornår vælger vi?
ER det først når vi står helt ude på skinnerne, når ALT ser sort ud, vi begynder at tænke 
"på alt mellem himmel og jord"
Og måske kommer til at BEDE om HJÆLP....
Tænk om vi sagde ting HØJT så vores medmennesker kan HØRE hvad vi tænker og håber de vil hjælpe os med.....
Ingen kan jo hjælpe nogen uden ord eller bevidsthedsgørelse af det ønskede....

Velkommen hertil... så langt så godt....

På en september i 2015, gør jeg endnu et tiltag.... Vores Verden er i total forandring og dermed MIG i forandring... hvad jeg var igår er jeg mere og andet end igår. Jeg har tillagt mig nye synspunkter, nye følelser og nye tanker... sådan går det vist (forhåbentligt) for alle... vores erfaringer bringer os viden.... Ellers vil jeg måske komme til at syntes vi står stille i ingenting.... for tiden, Verden er i fokus og vi er med om vi vil det eller ej... Så VELKOMMEN til 

JEG TROR PÅ DIG